Hvad er Emotionel Intelligens – også kaldet Følelsesmæssig Intelligens?
Emotionel intelligens handler om evnen til at forstå, håndtere og udtrykke ens egne følelser samt forstå, tolke og reagere på andres følelser på en hensigtsmæssig og konstruktiv måde. Det indebærer at være opmærksom på ens egne følelser og reaktioner, kunne styre dem effektivt, have empati for andres følelser og kunne håndtere sociale interaktioner og relationer på en positiv og produktiv måde.
Emotionel intelligens omfatter flere komponenter; herunder selvbevidsthed, selvregulering, social bevidsthed, relationelle færdigheder og selvledelse.
Personer med høj emotionel intelligens har typisk evnen til at håndtere stress, træffe gode beslutninger, opbygge og vedligeholde sunde relationer samt kommunikere effektivt med andre. De er ofte også i stand til at motivere sig selv og andre samt demonstrere empati og forståelse i sociale situationer.
Emotionel intelligens spiller derfor en vigtig rolle for personlig udvikling; herunder både personlig og professionel trivsel og succes. Modsat kognitiv intelligens, som vil ligge nogenlunde stabilt gennem livet, så kan emotionel intelligens læres og udvikles. Las os se nærmere på hvordan.
Hvordan Udvikles Emotionel Intelligens
Emotionel intelligens kan udvikles gennem bevidst selvrefleksion, træning og øvelse.
Her er nogle metoder, der kan hjælpe med at udvikle emotionel intelligens:
- Selvbevidsthed: Øv dig i at være opmærksom på dine egne følelser og reaktioner. Før dagbog over dine følelser og reflekter over, hvad der udløser dem, og hvordan du reagerer på dem. Dette kaldes med et engelsk ord også for ‘journaling’ (mere herom senere).
- Selvregulering: Arbejd på at kontrollere og styre dine impulser og følelsesmæssige reaktioner. Skab det jeg kalder for en ‘mikropause’. Dvs. en lille pause mellem input og din respons. Øv dig således i at forsinke din reaktion i stressede situationer. Med en mikropause har du mulighed for refleksivt at vælge hensigtsmæssige og konstruktive måder at håndtere dine følelser og reaktioner på, så du undgår uhensigtsmæssige automatreaktioner.
- Social bevidsthed: Træn din evne til at forstå andres følelser og perspektiver. Øv dig i at lytte aktivt og være empatisk over for andre. Vær opmærksom på egen og andres kropssprog, toneleje og nonverbale signaler.
- Relationelle færdigheder: Arbejd på at opbygge sunde og støttende relationer ved at kommunikere tydeligt, vise interesse og forståelse for andres behov og værdier, og løse konflikter konstruktivt.
- Selvledelse: Øv dig i at sætte realistiske mål, organisere din tid effektivt og håndtere stress og pres på en sund måde. Prioriter selvomsorg og sørg for at tage dig tid til hvile, motion, sund kost og sociale aktiviteter.
- Træning og coaching: Overvej at deltage i træningsprogrammer eller workshops, der fokuserer på udvikling af emotionel intelligens. Arbejd med en coach, rådgiver eller terapeut for at få personlig vejledning og støtte i din udviklingsproces.
Ved konsekvent at arbejde på disse områder og være åben for læring og vækst kan du gradvist forbedre din emotionelle intelligens og opnå større succes og trivsel både personligt og professionelt.
Min erfaring som rådgiver er, at de fleste mennesker, som kender til de positive effekter af EI gerne vil udvikle og højne deres grad af emotionel intelligens. De vil højst sandsynligt ikke bruge ord som ’emotionel intelligens’, men tale om at blive bedre til at forstå sig selv og relationer, som de indgår i – men ønsket er det samme ønske beskrevet med forskellige ord.
_____
LÆS OGSÅ: Emotionel Intelligens: Nøglen til Trivsel og Effektivitet på Arbejdspladsen
_____
Det første skridt er at blive bevidst om vaner, følelser og daglig praksis Det er på ingen måde svært, men kræver interesse og vilje til, for eksempel, at blive bedre til at identificere følelser og følelsers bagvedliggende årsager. Herigennem er der mulighed for at opnå forholdsvis store positive resultater med en lille indsats.
En af de letteste måder til at blive mere bevidst om din indre følelses- og tankeliv samt egne handlinger er ved at føre dagbog. Dét der som ovenfor nævnt ofte omtales med det engelske ord ‘journaling’.
Lad os se hvordan du kan ‘journal’ i praksis.
Journaling som Metode til at Udvikle din Emotionelle Intelligens
Den mest direkte metode til at udvikle din emotionelle intelligens er ved at blive bevidst om dine tanker, følelser og handlinger for næstefter også at kunne kende, genkende og forstå andres tanker, følelser og handlinger. På den måde kan du identificere mønstre og tendenser samtidig med at du evaluerer på, hvorvidt ændringer med fordel introduceres.
Denne process kræver, at du fører dagbog over følelser i dit daglige virke.
Uden noter om følelser og tanker fra dag til dag, så forbliver disse en stor grå suppe, som det er svært og usandsynligt at finde mønstre i. Med viden og ny bevidsthed kan du skabe forbedringer.
Journaling – Kort Fortalt
Definitionen af det engelske ord “journaling” refererer til at føre dagbog og regelmæssigt skrive ens tanker, følelser, oplevelser og observationer ned.
Det kan omfatte at skrive om dagens begivenheder, refleksioner over personlige mål eller værdier, oplevede følelser, gentagende tanker, nye tanker, udforskning af følelsers årsag og problemløsning mv.
_____
Interesseret i Personlig Rådgivning eller et Kursus/Workshop om Emotionel Intelligens på jobbet?
____
Journaling er et redskab til personlig udvikling, og det kan tilmed have en terapeutisk værdi. For denne artikels vedkommende fokuserer vi på, hvordan det medvirker til udvikling af emotionel intelligens.
Du kan journal i en fysisk notesbog eller elektronisk på din computer eller smartphone. Gør det der føles bedst for dig. På den måde er der størst chance for, at du får det gjort!
Sådan Bruger du Journaling til Udvikling af din Emotionelle Intelligens
Journaling, eller at føre dagbog, er en effektiv metode til at øge graden af emotionel intelligens på flere måder. I forlængelse af ovenstående anbefalinger til at udvikle emotionel intelligens så kan det se sådan her ud:
- Selvbevidsthed: At skrive regelmæssigt i en dagbog kan hjælpe dig med at blive mere opmærksom på dine følelser, tanker og reaktioner. Ved at reflektere over dine oplevelser og nedskrive dem kan du identificere mønstre i dine følelser og adfærd, hvilket øger din selvbevidsthed. Prøv at nuancere dine følelser. Hvis du føler vrede – kan du så komme det nærmere? Var det mere præcis en følelse af frustration, utålmodighed, irritation eller andet? Og hvad var årsagen til følelsen?
- Selvregulering: Ved at journalere kan du udforske forskellige strategier til at håndtere og regulere dine følelser. Du kan skrive om, hvordan du har reageret på bestemte situationer, og identificere alternative måder at håndtere lignende situationer på i fremtiden. Husk mikropausen! Hvad sker der når du tænker et par sekunder inden du svarer og er bevidst om at respondere empatisk? Skriv det ned
- Emotionel bearbejdning: At skrive om dine følelser kan hjælpe dig med at bearbejde og forstå dem bedre. Det kan give dig mulighed for at udtrykke og frigøre følelser, som du måske ikke føler dig tryg ved at dele med andre. Du er ikke ‘forkert’ fordi du måske ikke har de følelser, som du gerne vil notere. Ros dig selv for at tage ansvar for at lære dine følelser og mønstre at kende, så du fremadrettet kan handle mere hensigtsmæssig og bevidst.
- Konfliktløsning: Journaling kan også være en nyttig måde at håndtere konflikter på. Ved at skrive om konflikter og uenigheder kan du få en bedre forståelse af dine egne og andres synspunkter og finde mulige løsninger på problemer. Måske er der et mønster i dine konflikter? Er konflikter koblet med de samme følelser eller tilbageværende emner? Vær nysgerrig.
- Refleksion og læring: At skrive regelmæssigt i en dagbog giver dig mulighed for at reflektere over dine erfaringer og lære af dem. Skriv om dine succeser og fejltagelser, og hvad du har lært af dem. De er dine bedste guider til personlig vækst og udvikling.
Gennem regelmæssig journaling kan du således styrke din emotionelle intelligens ved at blive mere bevidst om dine følelser, lære at regulere dem mere effektivt og forbedre dine interpersonelle færdigheder.
Følelser og tanker er ikke handlingsanvisende. De er kun data
Husk at følelser ikke er handlingsanvisende. De er kun data. Ikke desto mindre er det data, som giver dig vigtig information: Hvornår føler du dig udfordret ? Hvad trykker på dine knapper? Hvad virker godt for dig – hvad virker mindre godt? Hvornår stresser du? Hvem skal du helst ikke være sammen med i pressede situationer? Osv.
Når du kender dig selv og dine mønstre, så har du har mulighed for at planlægge hensigtmæssigt, skaber rammer der fordrer din succes og således undgå det der specifikt for dig er faldgrupper.
På samme måde – når du ved, hvorfor du bliver vred eller har svært ved at takle særlige situationer, så kan du handle bevidst og hensigtsmæssig – til glæde for både dig selv og andre.
Bevidsthed er altid første skridt til emotionel intelligens og dét at blive en bevidst livsleder.